Ravning - Skibet

Fra Ravning går stien nord for Vejle Å til Vingsted. Herfra går den et stykke syd for åen, langs skove og enge, inden den krydser åen igen. Turen går videre forbi Haraldskær Fabrik og Haraldskær. Ved Skibet går stien op til hovedvejen, som den følger mod øst.

Numrene på denne side refererer til numrerne på kortet her.

Download rute til gps udstyr (GPX filformat)

45. Troldborg Ring

Nord for Ravning-broen ligger tilflugtsborgen Troldborg Ring, strategisk på kanten af ådalen ved Ravning. Ringborgen ligger hævet 70 meter over ådalen på et bakkefremspring med et meget brat fald ned mod engen. Ingen anden dansk oldtidsborg har haft en tilsvarende dramatisk beliggenhed. Borgen er omgivet af en vold, og mod landsiden er der tillige en voldgrav. Troldborg Ring er det bedst bevarede anlæg fra jernalderen. Borgen er opført år 100-200 e.Kr. og har været benyttet ind til 400 tallet e.Kr.

46. Ravningbroen og Ravning Station

Fra både nord og syd skærer hulveje sig ind i de stejle skrænter ned mod Ravning Enge. Netop hvor hulvejene ender, begynder det 760 meter lange broanlæg, som Harald Blåtand i 979/80 lod opføre tværs over Vejle Ådal. Broen har ind til 1950-erne ligget upåagtet hen i engbunden. Men i forbindelse med dræningen af engene begyndte pælene fra det mægtige brobyggeri at dukke op. Broen er i dag overdækket med en jordvold og der er lavet en kopi af broens ender på stedet. En udstilling på Ravning Station fortæller om udgravningerne og broens historie.

 

Ravningbroen - i Vikingernes fodspor på tværs af Vejle Ådal

47. Vork Bakker og Fjeldene

Mellem landsbyerne Vork og Ødsted er et meget dramatisk landskab. Mellem dalbund og plateau ligger en mosaik af småskove, stejle overdrev, søer og moseområder. I læ af bakker og træer er der næsten subtropiske forhold på de solbeskinnede skråninger. Vork Bakker var for hundrede år siden et samfund med 50 gårde og huse spredt rundt i bakkerne. Mange familier var fattige, og først i midten af 1970-erne kom der elektricitet i de sidste hjem. Kun et enkelt heltidslandbrug har overlevet. I stedet er der indrettet kursusejendomme, spejderlejre og lystejendomme. Små grusveje er stadig eneste adgang til at opleve områdets særpræg.

48. Vingsted

Mange sportslige præstationer, sved og ømme muskler er det blevet til i Vingsted siden amtets Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening holdt sin årsfest her tilbage i år 1900. Stedets centrale beliggenhed og den nyetablerede jernbane var sikkert en af grundene til at det blev holdt i Vingsted. I 1936 opkøbte amtsforeningen ca.10 tdr. land engjord, som blev omdannet til gymnastikestrade, boldbaner og friluftsbad. Herefter voksede aktiviteter og faciliteter støt. Restaurant, sportshaller, skydebaner og kursusfløj med værelser og undervisningslokaler skød op og skabte gradvist Vingstedcentret. Centrets mange aktiviteter, Vingsted Skydebaner, DGI’s og Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkontorer, og et nyt vejanlæg betyder, at Vingsted også ved indgangen til det 3. årtusinde er det vigtigste overgangssted over Vejle Ådal.

Vingsted - undervandskasse og eldorado for ørreder

49. Vingsted Historiske Værksted

Du kan få en unik oplevelse af Jernaldermiljøet hvis du går en tur rundt i Vingsted historiske værksted. Midt i det enestående landskab mellem Vingsted Sø og Vejle Å, ligger her en samling rekonstruerede gårde og huse, der levendegør landsbymiljøet fra ældre jernalder. Jernaldermiljøet er primært et undervisningstilbud til grundskoler, gymnasier, tekniske skoler, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Hvert år besøger omkring 5500 skoleelever stedet. Der er åbent for besøgende året rundt. Alle er velkomne til at gå en tur rundt i området.

Jernaldermiljøet i Vingsted - et pust fra fortiden

50. Dronningens Mose

I 1835 fandt man et moselig ved Haraldskær. Liget blev bragt til sygehuset og undersøgt. Kvinden stod jo ikke til at redde, men historien om, at det var den sporløst forsvundne Dronning Gunhild fra vikingetiden, der nu var dukket op, fik masser af liv. Nationalmuseets undersøgelser viste imidlertid, at den fundne kvinde var en ganske almindelig kvinde fra 490 f.Kr. Måske har hun forbrudt sig mod samtidens regler og love, i hvert fald er hun henrettet og fastgjort med trækroge i bunden af mosen. Du kan opleve den fulde historie om ’Dronning Gunhild’ på Vejle Museet i Spinderihallerne.

51. Haraldskær Fabrik

Haraldskær Fabrik fra 1741 har haft glæde af vandkraften til fremstilling af kobbervarer, leer og søm. Senere lavede man træmasse og papir. Efter en brand i 1922 stoppede papirproduktionen og fabrikken blev siden omdannet til kraftstation under Bredsten elektricitetsværk. Bygningerne kan stadig ses ved åen, hvor kommunevejen krydser. Syd for Haraldskær Fabrik har et større vandløbs-restaureringsprojekt igen skabt fri passage for ørreder i Vejle Å.

52. Haraldskær Hovedgård

Hovedgården, der ligger på et voldsted tæt på Vejle Å, har siden 1434 været i en række fornemme slægters eje, heriblandt storkøbmanden, Gerhard De Lichtenberg, fra 1751-54. I dag ejer Danmarks Lærerforening Haraldskær Hovedgård ’ Sinatur’ og driver den som hotel og kursusejendom.Ladegården, den tidligere avlsgård, ligger 300 m vest for ovedbygningen, på den modsatte side af vejen og den ejer Vejle Kommune. Til gården hører 100 ha. skov og 100 ha. agerjord, eng og mose. I nordfløjen er en tidligere beboelse indrettet som ”skovhytte”– Kærhuset. Det er et hus som institutioner, skoler og grønne foreninger kan bruge som udgangspunkt for ture i naturen. Ved Haraldskær er Vejle å genslynget på en mindre strækning.

53. Skibet Kirke

Oven for Haraldskær Hovedgård ligger Skibet Kirke. Kirken er bygget i frådsten og har romansk kirkeskib og kor. I koret, bag alteret, er der flere fine kalkmalerier fra ca. år 1200, bl.a. en rytterfrise og et billede af Lazarus, der opvækkes af de døde.

Foldere over vandreruter i området
Vingsted og Vork Bakker.
Bindeballestien.

Nabo til Haraldskær ligger Kvak Mølle telt- og shelterplads