Vejle Å - Holme Å - Varde Å
Varde Å
Varde Å samler vandet fra Grindsted å, Ansager å og Holme å og sender det til havs i bunden af Ho Bugt. Varde Å er den eneste å, der løber uhindret ud i vadehavet - uden sluser. Derfor påvirker tidevandet engene langs den nederste del af åen.
Varde Å har stadig en naturlig bestand af laks, og den er hjemsted for den sjældne laksefisk snæbel.
Vandkraft og industri
Åen havde tidligere et stærkt bugtet forløb med fine levesteder for laksebestanden, men Karlsgårde Vandkraftværk blev begyndelsen til enden på Vardeåens fine slyng.
I 1930 blev 20 åslynger nedenfor vandkraftværket fjernet. I 1940-1960 kom turen til den øvre del af Varde å. En kanal på 10 km til Karlsgårde Sø skulle lede 90 % af vandet fra Varde Å til vandkraftværket.
På denne strækning blev åen rettet ud og uddybet, og hele 35 åslynger forsvandt. De mange indgreb i åen og forurening fra Grindstedværket medførte, at laksen næsten blev udryddet.
Holme Å
Langs Holme Å oplever du et naturligt slynget vandløb med masser af gode levesteder for dyr og planter. Åen bugter sig igennem smukke enge, moser og skove. Flere dambrug har tidligere opstemmet vandet på strækningen, og gjort det vanskeligt laks og ørred at nå op til deres gydepladser. I dag er der kun få opstemninger tilbage, og der er arbejdet for at få skabt passagemulighed for fiskene.
Holme Å var i mange år en trist, udtørret skygge af sig selv frem for den rislende å med masser af vand, den var for 100 år siden. Den nederste del af Holme Å var ødelagt pga Hostrup Stemmeværk der ledte 95% af åens vand gennem en kanal til Karlsgårde Sø. Søen blev anlagt i 1920 som reservoir for Karlsgårdeværket, der tidligere havde stor betydning for Vestjyllands elforsyning, men i dag er der kun museumsdrift på Karlsgårdeværket.
I 2021 vendte Holme Å tilbage som et herligt levested for fisk som ørred og den truede snæbel. Åen blev genslynget som et naturligt vandløb over en strækning på 12 km.
Genopretningen af Holme Å har igen gjort vandløbet tilgængeligt for laks, havørred, snæbel og lampret og givet fisk adgang til nye gydepladser i hele Holme Å’s længde
Vejle Å
Vejle Ådal løber fra bunden af Vejle Fjord i øst og til Spjarup i vest, hvor den ender ved hedesletten. I starten er den bred og mægtig for pludselig at snævre ind ved Skibet, hvorfra den fortsætter som en dyb og stejl dal med retning mod sydvest til Spjarup.
Bunden af ådalen veksler fra helt flade partier til stærkt bakkede områder. Ved Runkenbjerg skifter Vejle Å retning og løber stik nord, og har sit løb gennem den snævre Randbøldal til udspringet i Engelsholm Sø. Naturen veksler fra tørre næringsfattige overdrev på ådalenes skrænter, til frodige næringsrige kær i dalbundene. Her er enge og krat så langt øjet rækker indrammet af dalskrænter, som bugter sig langs åløbet.
Mange vandmøller
Vejle Å har været påvirket af mange reguleringer. Ikke mindre end 35 vandmøller har gennem tiden udnyttet vandkraften på strækningen. I dag løber vandet uhindret igennem åløbet hvilket giver gode levemuligheder for fiskene.
Projekter der gavner naturen
Flere naturgenopretningsprojekter de seneste år forbedret naturen i ådalen. Store græsarealer er omdannet til et flot vådområde i Kongens Kær og Knabberup Sø. Stier, broer og udsigtstårne giver gode muligheder for at opleve det rige fugleliv på nært hold her.
Meget store dele af Vejle Å er blevet genslynget, og der er udlagt tonsvis af gydegrus. I dag er Vejle Å en af Danmarks bedste vandløb for ørreder. Og biodiversiteten i og omkring åen nyder godt af de naturforbedringer, der laves i disse år.
Enge og engvanding
Tidligere blev alle engene langs vandløbene afgræsset eller brugt til høslæt. For at gøre engene så frugtbare, vandede man dem med det næringsrige åvand. Ved at stemme vandet op og lede det gennem kanaler langs med åen, kunne vandet sive ind og gøde engene. Langs vandløbene finder du stadig spor af de gamle engvandingskanaler, kig godt efter - det kræver et godt øje at se dem.
Med kunstgødningen mistede engene deres værdi. Græsning og høslæt bruger man nu kun få steder og ådalens enge gror mange steder til i pilekrat og rørskov. Der arbejdes i dag aktivt med at skabe gode forhold for afgræsning så enge og overdrev holdes åbne i landskabet.
