Ådalene

Varde Å - Holme Å - Vejle Å - Enge og engvanding

Varde Å

Varde Ås udløb i Ho Bugt

Den vældige Varde å samler vandet fra Grindsted å, Ansager å og Holme å og sender det til havs i bunden af Ho Bugt. Varde Å er den eneste å, der løber uhindret ud i vadehavet - uden sluser. Derfor påvirkes engene langs den nederste del af åen af tidevandet. Varde Å har stadig en naturlig bestand af laks, ligesom den er hjemsted for den sjældne laksefisk snæbel. Strækningen neden for Karlsgårdeværket er desuden det eneste sted i Danmark, hvor man kan finde flodperlemusling.

Åen havde tidligere et stærkt bugtet forløb med fine levesteder for laksebestanden. Karlsgårde Vandkraftværk blev imidlertid begyndelsen til enden på Vardeåens fine slyng. En større regulering af åen begyndte i 1930, hvor 20 åslynger nedenfor vandkraftværket blev fjernet.

I 1940-60 kom turen til den øvre del af Varde å. En kanal på 10 km til Karlsgårde Sø skulle sørge for at 90 % af vandet fra Varde Å kunne bruges til vandkraftværket. På denne strækning blev åen samtidig rettet ud og uddybet, og 35 åslynger forsvandt. De mange indgreb i åen og forurening fra det daværende Grindstedværk medførte, at laks og flodperlemusling næsten blev udryddet. 

Naturgenopretning af Varde Å

Genetablerede åslynger ved Kongens Kær

De mange indgreb har medført, at der er behov for omfattende vandløbsrestaurering, for at genskabe et naturligt dyre- og planteliv i åen. En spæd begyndelse har været genåbning af 4 åslynger i Varde å ved Kongens Kær i 2000 (kort 4). Her er længden af en tidligere 1.400 m lang reguleret strækning fordoblet ved gensnoning. Der er også udlagt 11 grusbanker på bunden til glæde for laks og flodperlemusling.

Det er nu vedtaget at lave en omfattende genopretning af åen på strækningen mellem Ansager og Nørholm i forbindelse med et EU-Life projekt for den truede laksefisk, snæblen. Der skal genoprettes omkring 35 åslynger og vandet skal føres tilbage til Varde Å. Det gøres ved at fjerne Ansager Stemmeværk og nedlægge Ansager Kanal. Der vil dog stadig være meget vand i Karlsgårde Sø. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2008/2009.

Holme Å

På tur langs Holme Å

På turen langs Holme Å oplever man et naturligt slynget vandløb - hvilket er en sjældenhed i Danmark. De mange bugtninger og slyng giver levesteder for et varieret dyre- og planteliv, som man ikke finder i det lige vandløb. Åen løber gennem smukke omgivelser, med enge, moser og skove. Ren idyl er det dog ikke. Seks dambrug opstemmer vandet på strækningen, hvilket gør det vanskeligt og nogle steder umuligt for åens vandrefisk - laks og ørred - at nå op til deres gydepladser.

Den nederste del af Holme Å har for lille vandføring og er meget okkerbelastet. Det skyldes, at Hostrup Stemmeværk (Kort 5) leder 95% af åens vand gennem en kanal til den kunstigt anlagte Karlsgårde Sø. Søen blev anlagt i 1920 som reservoir for Karlsgårdeværket. I de første år havde værket stor betydning for Vestjyllands elforsyning, men i dag kan produktionen kun dække ca. 1000 husstandes forbrug. I forbindelse med genopretningen af Varde Å indstiller værket produktionen, og der vil fremover kun foregå en museumsdrift på Karlsgårdeværket.

Vejle Å

Vejle Å. Foto: Cees van Roeden

Vejle Ådal strækker sig fra bunden af Vejle Fjord til Spjarup. Fra Vejle Fjord og stik mod vest ligger dalen bred og mægtig. Ved Skibet snævrer dalen pludseligt ind til kun en kilometers bredde og fortsætter herfra som en dyb og stejl dal stik mod sydvest til Spjarup. Ved Lihmskov skifter selve Vejle Å retning mod nordøst, hvor den udspringer i Engelsholm Sø. Denne del af ådalens forløb er formentligt dannet ved vanderosion, og hører geologisk set ikke sammen med den øvrige del af ådalen, der primært er formet af isen.

Naturtypen i området veksler fra tørre næringsfattige overdrev på ådalenes skrænter, til frodige næringsrige kær i dalbundene. Her er enge og krat, så langt
øjet rækker, indrammet af dalskrænter, som bugter sig langs ålø-
bet.

Vejle Å er påvirket af mange reguleringer både til vandkraft og i forbindelse med dræning. Ikke mindre end 35 vandmøller har gennem tiden udnyttet vandkraften på strækningen.

Naturgenopretning

I 1998 blev et stykke af åens naturlige slyngninger genoprettet ved Haraldskær. De kommende år skal en lang række naturprojekter i hele ådalen yderligere forbedre naturværdierne og de rekreative muligheder. Her vil bl.a. flere strækninger blive genslynget. Faunapassager, gydebanker, og nedlæggelse af dambrug skal bidrage til et bedre vandmiljø.

Enge og engvanding

Enge der stadig græsses i Vejle Ådal. Foto: Cees van Roeden.

Tidligere blev alle engene langs vandløbene afgræsset eller brugt til høslæt. For at gøre engene så frugtbare som muligt, vandede man dem med det næringsrige åvand. Ved at stemme vandet op og lede det gennem kanaler langs med åen, kunne vandet sive ind og gøde engene. Langs vandløbene findes stadig spor af de gamle engvandingskanaler, men det kræver et godt øje at se dem. Med kunstgødningen mistede engene deres værdi. Græsning og høslæt bruges kun i begrænset omfang i dag. Derfor gror mange af ådalens enge efterhånden til i pilekrat og rørskov.